Legat (Rom)

For alternative betydninger, se Legat. (Se også artikler, som begynder med Legat)

En legat (latin legatus; som egentlig betyder udsendt eller budbringer) var en højtstående officer i den romerske hær, svarende til en moderne general. Romerske konsuler eller guvernører (prokonsuler) var sædvanligvis de øverstbefalende feltherre over en eller flere legioner, mens disse feltherre så havde flere legater under sig. Begrebet blev derfor oprindeligt brugt til at delegere magt, men under kejser Augustus blev det formaliseret som betegnelsen for den officer, der kommanderede en legion. En legat betegnede – foruden en højtstående militær officer – også en diplomatisk udsending eller udsendt (en gesandt).

Under den romerske republiks tid modtog legater store dele af hærens belønninger ved afslutningen af et succesfuld feltog. Det gjorde stillingen lukrativ, så den kunne ofte tiltrække selv fornemme konsuler eller andre højtstående politiske figurer inden for romersk politik (f.eks. meldte konsulen Lucius Julius Cæsar sig frivilligt under de galliske krige som legat under sin fætter Gajus Julius Cæsar). Legaten blev officielt udpeget af Senatet – republikkens øverste styrende organ. En udnævnelse skete dog som regel først efter rådføring med den øverstbefalende magistrat (de pågældende konsul, guvernør og/eller prokonsul).^[1]^[2]

^ Erich S. Gruen (1995). The Last Generation of the Roman Republic. University of California Press. ISBN 9780520201538.
^ Paul Erdkamp (2011). A Companion to the Roman Army. John Wiley & Sons. ISBN 9781444393767.

[Sage-1] Erich S. Gruen (1995). The Last Generation of the Roman Republic. University of California Press. ISBN 9780520201538.

[Erd-2] Paul Erdkamp (2011). A Companion to the Roman Army. John Wiley & Sons. ISBN 9781444393767.

[1]

[2]